Jeg opfatter dansk- og matematikundervisningen som fag der understøtter hinandens faglige læring, og har længe savnet undervisningsmateriale som understøtter dette. Jeg har allerede lavet læsetræningsbøger som kan bruges i både dansk- og matematikundervisningen, men nu altså også opgavehæfter som kombinerer denne mulighed. I hæfterne er der fokus på den begrebsmæssige, sproglige samt faglige forståelse i fagene matematik og dansk gennem varierende opgaver. Dette gør mine træningshæfter anderledes end de gængse materialer der findes.
Vi må ikke se matematik som et fag, der kun er isoleret til faget matematik eller dansk som et fag, der udelukkende er isoleret til danskundervisningen. Det er det jo heller ikke i det daglige, og derfor er det vigtigt at det afspejler sig i nogle af de opgaver, som eleverne bliver mødt med i skolen. Jeg er overbevist om, at i jo flere sammenhænge et barn møder fagene, jo større er deres læring.
Opgaverne i hæfterne tager afsæt i bogserien Hvem? Hvad? Hvor?, men det er ikke en forudsætning at have bogserien, eller at have læst bøgerne for at kunne løse opgaverne i hæfterne. Det vil dog være en fordel for genkendeligheden for eleverne, da illustrationer og vigtige ord fra bøgerne går igen i træningshæfterne. Bøger og opgavehæfter hører sammen som følger: Hvem der? – Cifrene 0-9, Hvor mange her? – Mængder, Hvem er min ven? – 10-venner, Hvad er jeg? – Lige/Ulige og Hvem er trist? – Tallet 0.
Tanken er at mine hæfter kan bruges både i dansk- og matematikundervisningen. Blandt andet derfor har jeg indledningsvis her på hjemmesiden til hvert hæfte, skrevet et lille fagligt oplæg, som knytter sig til temaet. Det kan man som lærer tage afsæt i, eller lade sig inspirere af; hvis man finder det nødvendigt.
Målgruppen er 0. – 3. klasse og hæfterne har mellem 30-40 sider. Der kan med fordel sorteres i opgaverne afhængig af fagligt niveau. Et forstørrelsesglas indikerer at en ny opgave skal læses og løses. Agent Anton viser vej hver gang der er en ny opgavetype ved at løse første opgave. Opgavetyperne går igen i de forskellige hæfter, så det skaber genkendelighed for barnet. Dette gælder både i forhold til matematik- og danskopgaverne.
Her kan du få et kort overblik over hvilke matematik- og danskfaglige fokusområder, jeg har lavet opgaver til:
Cifre, mængder, 10-venner, plus, minus, lige-ulige, lig med, forskellig fra, og tallet 0, faglig læsning, vokalprikning, 120 ord, stavelser, rim, for- og udlyd, ordklasser, sætningsdannelse samt skriveøvelser.
Før-faglige og faglige begreber:
Cifre, tal, mængder, antal, værdi, position, veksle, addition, plus, minus subtraktion, strategi +1 -1, 10-venner, før, efter, lige, ulige, ligevægt, balance, antonymer, synonymer, vokal, konsonant, stavelser, ingenting, flest, færrest, foran, bagved, først, sidst, åben, lukket, op, ned, ud, ind, i midten, tilsammen, i alt, giver, modsat, mere, mindre, højre, venstre, ens, forskellig og balance.
God fornøjelse!